Tekst: Erik Odgaard, styremedlem i historielaget
Min oldemor Pauline Nilsdatter Fondstad som var født i 1856, vokste opp i Follebu i Østre Gausdal. Min oldefar Johan Ruud var et år eldre og var fra Øvre Eiker. De traff hverandre i Lillehammer der Johan gikk i buntmakerlære og Pauline var tjenestejente hos kjøpmann og bankmann Nils Fougner i Storgata. Min oldemor hadde en drøm om å dra til Amerika akkurat som så mange andre fra Gausdal rundt 1880, men hun hadde ikke råd. Derfor måtte hun i 1880 nøye seg med å dra til hovedstaden i stedet. Året etter kom hennes forlovede Johan etter. 9. oktober 1881 giftet de seg i Jakobs kirke som var innviet bare ett år tidligere.
Jeg har arvet en rekke brev fra min oldemor over et tidsrom på rundt 50 år. Min oldemor framstår som en god forteller i sine brev til tross for en meget begrenset skolegang. Derfor tror jeg at mange av hennes brev kan vekke interesse utover hennes etterkommere. I brevet under forteller hun moren, Olea Amundsdatter, om bryllupet sitt da moren ikke hadde anledning til selv å være til stede.
Rettskrivingen følger stort sett hvordan ordene ble uttalt. Jeg har valgt å beholde hennes rettskrivning for å gjøre brevet mer autentisk. Forklaringer til teksten har jeg lagt inn i parenteser som alle er mine. Brevet er datert 1. november 1881, tre uker etter bryllupet.
Fotografiene av min oldemor og oldefar er tatt av fotograf Josephine Grundseth på Lillehammer i perioden 1878-1880
”Kristiania 1–11-81
Kjære Moder:
Tusin tak for deres Brev som jeg har modtaget for nogle Dage siden og som jeg længe ventede efter. Jeg ser at dere er friske og lever som sedvanlig. Ja, jeg ved at de med al flid har strævet med at indhøste for vinterens tid. Jeg derimot sidder i ro og mag og arbeider kun under husenes tag.
I gaar den siste Oktober kom Vinteren med Sne til Christiania, ja det er al rimelighed for den kom fra Gulbrandsdalen thi der har den vel hersket i længere tid. Ja siden den saa nylig er kommet her saa ved jeg ikke om den medbringer noget nyt og derfor maa jeg tage tilbag det som nu er gammelt for os, men nytt for dere, nemlig at jeg er gift.
Ja har været siden den 9de Oktober klokken 12 og 15 minuter, og det var en meget hyggelig dag. Til kirken (Jacobs kirke) havde vi omtrent saa lang vei som fra dere og til Nyhus. Vi havde tre Lugte Vogne med to Hester for og ver Vogn betaltes med 5 kroner så di kan tro det er ikke bilig at gifte sig i Hovedstaden. Vi havde fire brudepiger og alle var meget pene. Det var tre søskenbarn til Johan og en Søster til Othilie som var hos Fougner da jeg var der. Så må jeg fortelle lit om mig selv, hvordan jeg så ut. Jeg var da lit annerledes en om jeg havde været Brud i Gausdal. Jeg havde graabrun kjole som jeg kanske før har fortalt. I Hals og armer havde jeg brus (blonder som er stivete og krusete) og nedentil have jeg ogsaa vitpip (vit = hvit, pip = (hvitt) tynt stoff som er lagt i tette folder for eks. på en kjole), på Hovedet en stor myrtekrans og et Slør langt som kjolen. Hvide hansker og armbond af myrt med vide sløifer i. Kjolen var rubbet (knudrete, ru) paa armene og i Brystet og hele forbredden, nedentil var Plisse og langt Slæb. Ja alle roste mig for at jeg var pen som Brud, og vi havde et meget hyggeligt Brylup.
Til Middag spiste vi fersk Suppe og Forefrikasse og på eftermiddag havde vi kaffe, kager, Øl, vin og Toddi efter behag. Saa danset vi fra klokken 8 til 12, da spiste vi til aftens som var anrettet fersk Fisk og Oksesteg. Da vi endelig var ferdige med det, havde vi desær (dessert), vin, kager og æbler. Siden fortsattes dansen til klokken 5. Da spiste vi paa nytt igjen for det var anrettet et Kaaltbord så nydelig så di har ikke den minste ide om hvordan det saa ud da di aldri har set saadanne retter som det var. Siden dansede vi til kl 8 om morgenen og jeg dansede uafladelig hele natten.
Det var 34 mennesker i det hele og Johans Bestefar var den ælste af alle thi han var 85 aar (egentlig var han 82, men var gift for 2. gang og hadde en sønn på 5 år og to døtre på 9 og 12 år!) og enda reiste han 8 mil for at ture Johans Brylup, og det var en meget morsom pen gammel Mand. Ja vi ønskede alle at du og mine Søsken skulde været her, men hvad hjælp gjorde det. Alles ønsker vare forgjæves og ingen at se.
Vi havde en Kokkekone fra klokken 3 om aften til om morgenen og den betaltes med 3 kroner og Spillemand fra 8 til 8 og den kostede 4 kroner, og siden mad og drikke som ikke udgjør liden Pengesum. Bare drikke kostede 25 kroner. Ja dette kan være det samme thi vi erre begge glade og vel fornøiede over at vi erre ferdige med det, og nu har vi det meget hyggelig og godt.
Saa har jeg igjen at fortelle om præsangene. Det første var en Pidestald til 30 kroner. Den fik vi af Mor til Johan og hendes mand. Så fik vi en stor Kaffekjedel af Kobber til 14 kroner af en Bundtmager her i byen. Saa fik vi et stort Bræt med Postelin (dialektord for porcelen) Kaffekande, Fløtemugge og Sokkerkop og 6 par Kopper af en onkel til Johan fra Drammen, og saa fik vi en Smørkande med Sølvplætslaag og askjet (asjett) af en anden onkel af Johan.
Saa fik vi et Bræt med stor Postelins Kande og 6 Kopper vorpå det staar Brudegave (se foto under) af to af Søskenbørnene til Johan. Saa fik vi et Sølvplætskakefad og et stort Postelins Fad, saa et nydelig kinesisk Bræt til 4 kroner og Vinkaraffel og 6 glasser, saa en stor Bordlampe og Karaffel og 6 glasser. Enda fik vi en Vinkaraffel og atter en vinkande med Sølvplæt nesten som den før omtalte. Saa fik vi 6 Blomstervaser, saa fik vi en stor Dug og Servietter, og en Opsads. Saa er vist slutningen ogsaa kommet thi nu husker jeg ikke mer, men forrige Lørdag kjøbte vi en Pen komode og nu Lørdag en stor kasterol (kasseroll?) og et søppelbræt saa nu begynder vi og blive godt udrusted, og nu vilde det være morsomt om du kom og besøkte os.
Ja Mor, du kan tro det er langt hyggeligere at bo i Christiania enn i Gausdal og især i Reton hvor der næsten ikke er en lyd at høre heller (eller) et liv at se saa lang dagen er. Men her er liv alt og heller ingen kunst at leve nor man bare har Arbeide nok og vil arbeide. Vi kan arbeide om vi vil bode Nat og Dag, ja flitige erre vi, og mange Penger tjener vi ogsaa, men saa er jeg den som kan ødelegge næsten saa fort jeg for (får) dem. Jeg ved ikke om jeg har fortalt dere at vi har kjøbt en stor Maskin til 100 og 8 kroner og den sider vi og traar i fra morgen til kveld saa den er mange ganger trættende men god aliggevel. Di to som jeg før har fortalt vi havde på Verkstedet har vi nu ogsaa (min oldefar har startet buntmakerveksted noen måneder før).
Mor (dvs. svigermor) kommer ind til mig og skjænder for at jeg ikke før har skrevet efter Brylupet men jeg haaber at de tilgiver mig for min ligegyldighed og gjengjælder med at svare saa snart de kan, lev vel kjære Moder og Broder og vær på det kjærligste hilset fra Deres Pauline og Johan.
Vi ønsker begge at se dere i vores hjem.
Adresse: Pauline Ruud, Fjærdingen nr. 47
Hils alle bekjænte og fortæl dem at jeg lever got og trives got og at jeg har en Snil Mand”.
Oslo, oktober 2020
